Som stemme- og speaktræner hjælper jeg bl.a. ledere og journalister med at opnå en troværdig og effektiv stemme, når de skal holde tale eller være vært for en podcast.
Med min uddannelse i retorik og min erfaring fra bl.a. DR, Zetland, Politiken og Rhetor - rådgivende retorikere har jeg udviklet effektive redskaber, der giver hurtige resultater.
Som ph.d.-studerende i retorik forsker jeg også i kroppens rolle i politik og aktivisme og holder oplæg og foredrag om min forskning.
Jeg speaker også selv reklamer og instruktionsvideoer.
Jeg er optaget af menneskers måde at bruge deres kropssprog og stemmeføring på. Jeg synes, det er fascinerende, i hvor høj grad meningen af det, vi siger, bliver skabt af den måde, vi siger det på.
Derfor arbejder jeg med andre menneskers stemme og kropssprog for at gøre dem til mere nærværende formidlere og mere troværdige talere, hvad enten de skal holde en tale for deres medarbejdere, være værter på en podcast eller speake en reklame. Som underviser er jeg formet af min uddannelse som retoriker og af min erfaring, både som underviser, men også som taler og speaker selv.
I 2022 startede jeg som ph.d.-stipendiat i retorik på Københavns Universitet, hvor jeg forsker i kroppens rolle i ideologiske fællesskaber.
Thore Keitum Fisker (f. 1990)
København
thorefisker@gmail.com
Som stemme- og speaktræner har jeg arbejdet for bl.a. DR, Zetland, Politiken og Rhetor - rådgivende retorikere. Når jeg arbejder med fx ledere eller podcastværter sætter jeg mig ind i deres specifikke kommunikationssituation for hurtigst muligt at hjælpe dem til at blive mere troværdige og nærværende.
Jeg arbejder altid meget praktisk og afhængigt af situationen arbejder jeg med vejrtrækning, tekstforståelse, stemmeteknik eller variation.
Jeg er cand.mag. i retorik.
I min forskning undersøger jeg, hvordan politiske aktørers måde at bruge deres krop og stemme skaber mening og identifikation i deres fællesskaber. I stedet for at undersøge, hvordan forskellige vokale træk (fx hvor dyb talerens stemmen er, eller hvor hurtigt hun taler) påvirker lytteres opfattelse af talerens troværdighed, undersøger jeg, hvordan den måde, politiske aktører taler og bevæger sig på, bliver til en del af fællesskabets måde at forstå verden på.
Med andre ord: jeg ved en masse om, hvordan man skal bruge sin stemme og sit kropssprog for at fremstå troværdig (og om den ulighed, der bliver skabt af de normer), men jeg ved også en masse om, hvordan vores måde at bruge kroppen på betyder noget for, hvordan vi forstår verden.
Når jeg speaker, sætter jeg mig ind i, hvad den specifikke situation har brug for. Der er stor forskel på at indtale en lydbog og en reklame.
Herunder kan du høre lydprøver fra forskellige speaks, jeg har lavet.
Erhvervserfaring
2022-nu; Ph.d.-stipendiat, Københavns Universitet
2019-2022; Rådgivende retoriker i Rhetor - rådgivende retorikere
2019-nu; Stemme- og speaktræner for bl.a. DR, Zetland og Politiken
2017-nu; Speaker for bl.a. Strillo og Dansk Svømmeunion
2017; Stemmetrænerpraktikant på skuespillerskolen i Odense
Uddannelse
2021 Cand.mag. i retorik, Københavns Universitet (med tilvalg i fonetik, anatomi, histologi).
Udvalgte ekspertudtalelser
2024; Finansforbundet (paneldebat)
2023; P1 Kultur
2023; P1 Orientering
2023; Vi hører stemmer (podcast)
2022; Kommunikationsforum (artikel)
Udvalgte publikationer og konferencepræsentationer
Broberg, F. H. and Fisker, T. K. 2024. “I can’t hear you when you’re angry”: Learning to listen as an embodied rhetorical practice. The Polish Rhetoric Society’s Congress on Rhetoric. Warsaw, Poland.
Fisker, Thore Keitum. 2024. “The Doxastic Body: Embodying Ideological Orientations.” Res Rhetorica 11 (2): 8–26. https://doi.org/10.29107/rr2024.2.1.
———. 2022. “Konstitutiv Actio: Stemmeføring Og Kropssprog i Retoriske Identifikationsprocesser.” Rhetorica Scandinavica, no. 84 (November), 60–75. https://doi.org/10.52610/KGTK9487.
Nolsøe, T. and Fisker, T. K. .2024. Just Bodies: Abortion rights, Displacement and the Doxastic Chōra in Danish media depictions of the Faroe Islands. Rhetoric Society of America’s Biennial Conference. Denver, CO, US. 2024.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes